dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Minimumsnormeringer i private daginstitutioner udskydes et år

Problemer med regnemetode gør, at kravet ikke kan indføres der fra nytår som i de kommunale institutioner.
14. OKT 2023 9.20

Fra nytår træder minimumsnormeringerne i kraft, så der derefter skal være minimum én pædagogisk medarbejder til tre børn i vuggestuen og én til seks børn i børnehaven.

Men selv om kravet, som blev vedtaget af S, SF, R, EL og ALT som del af finansloven for 2021, egentlig skulle gælde alle både kommunale, selvejende og private daginstitutioner, bliver de sidstnævnte nu undtaget.

Det fremgår af et svar fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til Alternativets Helene Liliendahl Brydensholt.  

"Der er udfordringer"

Hun har spurgt, om ministeren vil sikre, at der laves en anvendelig formel for beregning af normeringer, som kan bruges af alle kommuner og af de private institutioner. 

"For at normeringen i private daginstitutioner skal kunne beregnes på samme måde som den beregningsmåde, man har anvendt til de kommunale og selvejende daginstitutioner, er det nødvendigt for de private daginstitutioner at have et brugbart og transparent redskab, som sikrer, at sammenligningen bliver reel og på samme beregningsgrundlag," begrunder hun sit spørgsmål.

Og det er der problemer med, fremgår det af ministerens svar. Ministeriet "har konstateret, at der er udfordringer med det kommende lovkrav for så vidt angår privatinstitutioner," svarer han og tilføjer, at han derfor vil fremsætte et lovforslag til november, som ophæver kravet for de private institutioner. 

Til gengæld vil der så senere komme et lovforslag for de private institutioner, som ventes at kunne træde i kraft 1. januar 2025. 

Spørgsmål og svar kan findes her.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.